Hvad gør du, hvis dit gulv trænger til mere end en gulvafslibning?

Har du også prøvet at kigge fortvivlende på dit gulv, og været i tvivl om, om der overhoved var noget at gøre for at gøre det pænt igen – altså kan det få nyt liv? 

Det helt store spørgsmål kan være, er der behov for en gulvafslibning eller en gulvafhøvling?

Det kan slet ikke undgås at slide på sine trægulve, man kan dog ved god vedligeholdelse  udskyde behovet for en gulvafslibning eller gulvafhøvling mest mulig. 

Jeg vil forsøge at give dig lidt afklaring på, hvornår dine gulve kan reddes og hvilken behandling, der er behov for – jeg har rådført mig kyndigt med et professionelt gulvfirma NC Gulve, som har mange års erfaring i branchen. 

 

Dit trægulv kan blive slidt på mange forskellige måder. Det kan være årenes løb, der har sat sit præg på gulvet. Det kan også være pludseligt opstået skader, eksempelvis hvis du taber noget tungt på gulvet. Tunge og skarpe genstande kan efterlade ridser og hakker i gulvet. 

Der er mange, der frygter, at når skaden først er sket, så er der ikke andre muligheder end at skifte hele gulvet, men det er altså i langt de fleste tilfælde slet ikke nødvendigt!

Det kan dog være forskelligt, om der er behov for en gulvafslibning eller om gulvet skal afhøvles forinden. Men valget mellem lige de to, vil jeg nu give dig et indblik i. 

Forskellen på gulvafslibning og gulvafhøvling 

Det er størrelsen på skaderne, altså hakker, ridser, malingrester og lignende, som har betydning for valget mellem gulvafslibning og gulvafhøvling. 

Man vurderer ud fra gulvets skader, hvordan man behandler det bedst muligt og giver det nyt liv, så det kommer så tæt, som muligt, på at fremstå som nyt. 

En tommelfingerregel er, at hvis gulvet har let slid, små ridser og lignende, så er en gulvafslibning nok, har gulvet derimod dybere ridser, evt. hakker samt rester af lim, maling eller fernis, så vil man typisk afhøvle gulvet. 

En gulvafhøvling udelukker ikke gulvafslibningen, det er blot et step mere i processen, som ligger forinden gulvafslibningen. Det vil altså sige, at man starter med at høvle det øverste lag af gulvet, hvorefter man sliber gulvet, så det bliver helt fint, og derefter efterbehandler man gulvet, så det bliver holdbart. 

Et rigtig godt sted at starte er at tale med et professionelt gulvfirma, som kan hjælpe dig med at vurdere dit gulv, samt give dig et uforpligtende tilbud. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *