5 store og markante vendepunkter i livet

Livet er for den enkelte en individuel rejse. Der er mange op- og nedture undervejs, og sådan er livet. Der er dog alligevel flere ting, vi alle har tilfælles, når vi vokser op i livet. Markante vendepunkter, der er med til at definere os som mennesker. Vi er alle en del af samfundet, og her er der også fælles vendepunkter, vi alle gennemgår.

1. Skolestart

Et stort vendepunkt imens man stadig er barn, er når man starter i skole. Selvom man som forældre synes at det er stort, når ens barn starter i dagpleje/viggestue og derefter børnehave, så er det stadig ikke en lige så stor milepæl, som når man starter i skole. Det er en ny start i barnets liv, hvor der pludselig begynder at blive krævet noget af én. Men også det at man ren faktisk har undervisningspligt, hvor der ikke er nogen kære mor mere. 

2. At blive teenager

Det er en kæmpe omvæltning, både for barnet selv, men ikke mindst, forældrene. Der sker en masse ting i kroppen, hvor kroppen forandre sig. Pigerne får former og mere hår, og menstruationen kommer. Hvor det hos drenge betyder mere hår, dybere stemme og adams-æblet kommer til syne på halsen. Apropros hormoner, så raser de rundt i kroppen, og det kan være svært som teenager at styre dem og forstå dem. Her er også de stor tanker der opstår omkring, hvem man er som person og man bliver mere selvbevist.

3. Når man bliver myndig

Når du fylder 18 år, bliver du myndig. Det betyder, at du er sådan rigtig voksen på papiret. Det er her, man hører, at man træder ind i de voksnes rækker. Du kan få kørekort, og at tage kørekort og få licens til helt selv at køre bil er faktisk også noget af et vendepunkt i livet i sig selv.

Du har nu også stemmeret, og dette kræver ligeledes et potentielt vendepunkt i dit liv, hvor du er nødt til at tage stilling til- og følge med i politik, for at kunne tage de fremtidige valg, når du skal stemme. Du har altså pludseligt en stemme i samfundet, og kan være med til at styre, i hvilket retning landet skal gå. Og sidst men ikke mindst, så er det også her at man må købe alkolhol. 

4. At flytte hjemmefra

At flytte hjemmefra er en af de største markante ændringer i dit liv. Indtil dette tidspunkt i livet har du levet i forholdvis trygge rammer, som du er vokset op i. At flytte hjemmefra er en krævende omvæltning. Du skal pludseligt sørge for en masse ting selv, som du er vant til, at dine forældre tager sig af.

Indkøb, betaling af regninger, stor husleje, diverse udgifter, madlavning og meget mere. Du står pludseligt helt på egne ben, og det er nu du skal bevise dig selv og din omverden, at du godt selv kan. Men det er først ved at gøre det, at du finder ud af, hvordan det faktisk er.

5. Færdiguddannet

Valg af uddannelse er i forvejen en stor ting, da det er med til at bestemme, hvilken retning du vælger i livet. Det er naturligvis okay at skifte retning undervejs, og det er også okay at gøre det flere gange. Men når du i sidste ende står og er færdiguddannet, har du altså valgt en retning, du nu skal satse på arbejdsmæssigt.

Hvordan du får det til at lykkes med din arbejdssituation kan være et lige så stort skridt, og det er her, du skal ud at bevise, hvilke kompetencer du har tilegnet dig under din lange uddannelse.