Alufælge kan også bruges med vinterdæk

Bilen behøves ikke se kedelig ud om vinteren, der kan du sagtens køre med alufælge.

For de fleste er alufælge noget man har på om sommeren. Om vinteren har man så sine grimme stålfælge på med vinterdæk. Det er dog langt fra sådan det forholder sig i dag. Der er dog nogle alufælge man ikke bør køre med om vinteren. 

Lad os kigge på stålfælge først. Det var oprindelig, for år tilbage, det alle biler havde på fra fabrikken. De laves typisk i en størrelse der hedder 14″ – 17″. Nogle biler kan du rent faktisk slet ikke få stålfælge til. Her snakker vi større og dyre biler. Dem der kun kan køre med 18″ eller 19″ som minimum, kan du ikke få stålfælge til. Det er heller ikke længere noget der absolut skal anbefales til vinterbrug. Men prisen er tit lidt lavere end alu. 

Når det kommer til alufælge, så er der de sidste 20 – 30 år skete en stor udvikling. Går du bare 15 år tilbage var de mere sjældne, kostede en lille bondegård og var typisk ikke større end 17″. Havde man sat 18″ på sin bil måtte man være millionær. I dag er 17″ – 18″ ret normalt. Det er faktisk så normalt at mange biler får dem monteret fra fabrikken. Den udvikling har naturligvis betydet at de er faldet i pris. Hvad en 15″ kostede for 15 år siden, får du i dag en 18″ for. Dertil er der også sket en del i udseendet. Før var de alle sølv. I dag er det med farver, antracit, flere farver og polerede. Der er så mange varianter at man kan få svært ved at vælge.

Hvilke fælge må jeg bruge om vinteren

Om vinteren kan du uden problemer køre med alufælge. De fleste der er på markedet kan tåle vintervejret, da de er fuld-lakeret. De eneste du skal holde dig en smule fra til vinterbrug er de modeller der har polerede overflader. Dette gælder både dem der er helt poleret eller delvis.  Disse vil i vintervejret på et tidspunkt begynde at irre og blive grimme i kanter og overgange. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *