Terapeutisk brevskrivning – Behandling af spiseforstyrrelse

Hvad bruger vi de terapeutiske breve til?

Ved spiseforstyrrelser behandling bruger vi det at skrive terapeutiske breve til dem, vi har talt med. Vi bruger det til at dele tanker og nysgerrigheder med både voksne, unge og deres familie. Vi kan også bruge dem til at dele informationer og sikre os, at vi sidder med samme viden og opfattelse af tingene. At vi alle er enige om, hvilke aftaler, vi har og hvad vi arbejder hen imod.

Vi er meget inspireret af børne/unge psykiater Nina Tejs Jørrings måde at lave kollaborativt familiearbejde, og vi trækker på meget af hendes viden og erfaringer, når tager de valg, vi gør i behandling af spiseforstyrrelse. Hun siger om de terapeutiske breve:

”Målet er at forbedre kvaliteten af behandlingen ved at praktisere terapeutisk transparens og kollaborativt samarbejde med dem, vi gerne vil hjælpe”.

Erfaringerne og håbet er, at det bliver empowering og udviklende for både behandlere og dem, der går i behandling hos os. Vi har altså et ønske om at give nogle ord tilbage til dem, der kommer og beder om hjælp, men i og med at vi hele tiden efterspørger deres feedback på vores ord, så hjælper de også til, hvordan vi stiller os mest hjælpsomt. Hvad vi skal gøre mere af og hvad vi skal gøre mindre af.

At skrive terapeutiske breve kan også ses som et skifte fra udelukkende et mål om dokumentation til et mål om direkte at påvirke narrativet i vores skriverier. Når vi behandler spiseforstyrrelser er vi med vores systemisk/narrative udgangspunkt meget opmærksomme på, hvordan vi med vores ord hele tiden er med til at agere ind i det narrativ, som børn/unge, familier eller voksne har om dem selv, om spiseforstyrrelsen og om den behandling, vi er i gang med at samarbejde om.

Vi ved, at spiseforstyrrelser ofte har nogle faste følgesvende både indviduelt og i familier, som gør det rigtig svært for alle at stå i og ikke mindst at samarbejde om at komme væk fra. Disse følgesvende er fx skyld, skam, bebrejdelser og selvbebrejdelser. Når vi skriver vores terapeutiske breve både efter de individuelle samtaler og familiesamtalerne, så prøver vi bevidst hele tiden at påvirke narrativerne konstrultivt og udviklende, så de støtter op om individernes og familiens udvikling og styrke til at stå sammen og komme ud af spiseforstyrrelsen.

Dette gør vi ved at påpege og understrege al deres viden, erfaring og handlekraft, vi hører i samtalerne. Vi gengiver hvad der er vigtigt for dem. Og vi anerkender, hvor benhårdt det og hvor svære ting, de allerede har klaret og faktisk stadig klarer sammen. Vi understreger og nævner ofte igen og igen, hvordan vi taler med andre, der kæmper de samme kampe. Vi ønsker hermed at almengøre kampen mod spiseforstyrrelsen, så de tror på, at alt det svære ikke siger noget om dem, men siger noget om deres kamp.

Psykiater Nina Tejs Jørring peger på, at det kan være godt som terapeut og som co-terapeuter at have nogle guide-spørgsmål til sig selv, når man skal vælge hvad der skal være udgansgpunktet for og del af det terapeutiske brev.

Hun stiller nogle eksempler på brugbare spørgsmål til dette op:

  • Hvad satte du meget/mest pris på i dagens samtale?
  • Hvad (og/eller hvem) var du mest imponeret af i dag?
  • Hvad tror du, personen eller individet ville sætte mest pris på, at vi skrev til eller spurgte dem om?
  • Er der en metafor, der lige popper op?
  • Hvad er du nysgerrig omkring nu, som vi ville ønske, vi havde spurgt om?

Hun peger også på, hvordan ”disclaimerne” både i starten af brevene (husk på, at dette er vores tanker og gengivelse – bare se bort fra det, hvis…) og drypvis hen ad vejen (har vi mon forstået dette rigtigt? Gad vide, hvad jeres tanker er om dette? Tager vi mon helt fejl? …) er med til at vise respekt for personerne som vidende og erfarne individer og dermed medvirke til empowerment og udvikling i spiseforstyrrelser behandling og – samarbejdet.

Kompetencecenter for spiseforstyrrelser tilbyder behandling for anoreksi, bulimi og Binge Eating Disorder (BED) – og det er behandling til både børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse eller forstyrret spisning. Vi starter altid med en indledende samtale hos en psykolog i København, og derfor finder vi det bedste behandlingstilbud til den enkelte – om det er individuelt eller i gruppe. Behandling af spiseforstyrrelse i gruppe kan have en helt afgørende effekt, men nogen foretrækker et individuelt forløb.

Kompetencecenter for spiseforstyrrelser holder til på Thoravej 35, 2400 København NV. Det er grundlagt af klinisk diætist Lene Kiib Hecht og psykolog Birgitte Hartvig Schousboe.

4 comments

  1. Fantastic goods from you, man. I’ve understand your stuff previous to and you’re just extremely great. I really like what you’ve acquired here, certainly like what you are saying and the way in which you say it. You make it enjoyable and you still care for to keep it sensible. I can not wait to read far more from you. This is actually a tremendous web site.

  2. What i do not understood is in fact how you are no longer actually much more neatly-liked than you may be right now. You’re so intelligent. You recognize therefore considerably on the subject of this subject, produced me in my view believe it from so many numerous angles. Its like women and men don’t seem to be interested unless it is something to accomplish with Girl gaga! Your individual stuffs outstanding. At all times take care of it up!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.