At vokse op i en familie med psykiske problemer..

At vokse op i en familie med psykiske problemer..

I Danmark er der en stor del børn og unge der vokser op i familier med store psykiske udfordringer, det kan være den ene, eller begge forældre der har tunge diagnoser, som barnet skal forholde sig til.

Vi taler omkring 310.00 børn eller unge der er pårørende til en psykisk syg, og vokser op med en voksen, der ikke er optimalt fungerende, et hurtigt regnestykke viser at der er tale om hver fjerde barn der sidder i den situation.

Det kan have store konsekvenser at vokse op, sammen med en voksen der har psykiske problemer, uden af få hjælp,  Det kan på den lange bane betyde at den unge selv udvikler psykiske problemer, eller måske endda et afhængigheds forhold, det kunne være stof eller alkoholproblemer.

Den psykiske sygdom bliver en ekstra byrde på barnet, der måske ikke modtager al den opmærksomhed og kærlighed det har brug for, fordi sygdommen fylder alt i familien. 

Nogle børn og unge er så heldige at de bliver set af en lære eller en anden voksen person, men sans for empati og indlevelses evne, de børn der er så heldige har langt bedre betingelser for at komme igennem barndom og ungdom uden det helt store men.

Ræk hånden ud.

Det er bestemt ikke nemt for lærer og andre voksne at række hånden ud og hjælpe et barn eller en ung der bærer på den ekstra byrde, at mor eller far har en psykisk diagnose. Det kræver meget mod at turde at kontakte barnet. Chancen for at blive afvist af barnet er naturligvis tilstede, men til gengæld er det en stor gevinst, hvis barnet vælger at åbne op og fortælle hvad det føler og hvad det oplever af udfordringer i hjemmet.

Der er nok størst sandsynlighed for at barnet åbner op, hvis den voksne der kontakter det er en barnet/den unge allerede stoler på. Der skal ikke så meget til for at lette lidt på låget, så lidt af dampen kan slippe ud. Du kunne f eks sige: Hvordan går det hjemme? er alt som det skal være?  Du kan også spørge om barnet har lyst til at tale lidt sammen?

Via samtale med barnet, får barnet den opmærksomhed det mangler og det føler sig set og endnu bedre hørt af en voksen, og det har stor uvurderlig værdi. Du kan ved at vise personlig interesse for barnet, vise at du gerne vil deltage i barnets liv, og måske tilbyde at det kan kontakte dig, hvis det ikke ved hvordan det skal tackle en given situation.

Alle voksne kan gøre en forskel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *