Hvis du har en butik – uanset om den er fysisk eller i form af en webshop, er det vigtigt, at du holder øje med dine konkurrenter. Kun på den måde vil du kunne følge med udviklingen, og så mindsker du risikoen for, at de stikker af og overhaler dig. Det kan være en hård branche, alt afhængig af, hvad du sælger, og derfor er du nødt til at tage diverse forholdsregler. Herunder kan du læse mere om nogle af de ting, du kan gøre, for at bruge dine konkurrenter til din fordel.
Hold øje med deres udvikling
Det er faktisk muligt at gå lidt bag om facaden og holde øje med dine konkurrenters ejerforhold og andre stamdata. Dette kan du slå op ved at søge efter en eller flere konkurrenter. Her kan du få et brugbart indblik i, hvordan det står til hos din konkurrent, som du fx kan anvende til at finde ud af, om der er noget, du bør være opmærksom selv. Det er et smart og snedigt indblik, der for bare en håndfuld år siden ikke var muligt, men som nu ligger tilgængeligt på nettet, så du hurtigt og enkelt kan søge det frem.
Find informationer om dem
Genrelt er det en god idé at søge efter forskellige informationer om dine konkurrenter. Det kan være, at du kan finde frem til nogle oplysninger, der siger noget om deres marketingstrategi. Det kan også være, at du får en idé om, hvordan de anvender sociale medier til at promovere deres butik – og på den måde kan lade dig inspirere. Hvis noget fungere godt hos dine konkurrenter, er der bestemt ikke nogen grund til, at du ikke skulle efterligne dette og bruge til din egen fordel.
Sæt dig ind i deres produktsortiment
Det er altid en god ide at holde øje med dine konkurrenters produktsortiment. Der dukker hele tiden nye produkter op, og når du har konkurrenter, skal du tænke som dine potentielle kunder; de kan vælge at handle hos dig, eller de kan vælge en af dine mange konkurrenter i stedet. Hvorfor skal de vælge dig? Her er det derfor vigtigt hele tiden at kunne matche med det samme produktudbud, for ellers risikerer du også her, at dine konkurrenter løber fra dig, når de kan tilbyde et større og mere spændende produktsortiment, uden at du selv sørger for at udvide med dine konkurrenter.
Køb en ting fra dem
Ja, det sidste råd er lidt sjovt, for det kan faktisk være en god idé at foretage en ordre hos nogle af dine konkurrenter, for at se, hvordan de gør det. Hvor lang tid går der, før ordren bliver afsendt? Hvor længe går der, før du modtager din ordre? Hvordan er din ordre pakket? Er der tilbehør med for at skabe en bedre oplevelse – fx en personlig hilsen eller en lille slikpose? Alle disse ting er noget, der siger noget om kvaliteten og standarden, og dette skal du efterligne – og så lige gøre det lidt bedre end dine konkurrenter. Så er du sikker på, at du skaber de bedste oplevelser hos jeres fælles kundekreds.