Sådan sparer du penge hos frisøren

Vi kender det alle sammen; en gang imellem skal håret trimmes, men det kan blive en frygtelig dyr affære. Derfor får du her nogle tips til, hvordan du skal bære dig ad, hvis du gerne vil spare penge, når du bliver klippet. 

Find en god frisør

Vil du gerne spare penge, når du skal til frisøren, er det i første omgang en rigtig god idé at finde en dygtig frisør. Gør du brug af en frisør, hvor du efterfølgende er tilfreds med resultatet, skal du nemlig ikke ud at bruge flere penge på at få rette kanterne hos en anden frisør.

For at spare så mange penge som muligt, er det vigtigt, at du bliver tilfreds med klipningen i første omgang. Det giver nemlig sig selv, at du skal af med endnu flere penge, hvis du skal betale for to forskellige frisørtider.

Frisør Århus kan du se en oversigt over, hvilke frisører du kan finde i byen. På den måde bliver det lettere for dig at danne dig et overblik over, hvilke frisører du kan gå til, næste gang du skal klippes.

Tænk over frisuren hjemmefra

Hvis du skal blive tilfreds med din frisure i første omgang, er det ikke kun frisørens evner, det kommer an på. Jo bedre forberedt du selv er, jo lettere har frisøren nemlig ved at gøre et godt stykke arbejde.

Derfor er det en god idé, hvis du selv tænker over din frisure hjemmefra. Bruger du et par dage på at overveje din frisure, er der større chance for, at du rent faktisk bliver vild med den.

Sommetider kan en spontan beslutning være det helt rigtige valg, men i andre tilfælde kan en beslutning som denne føre til fortrydelse og ønsket om at gå med hue de næste par uger.

Kig efter de gratis muligheder

Når det gælder klipning af hår, kan man sommetider være så heldig at støde på en gratis mulighed. Det kan for eksempel være, hvis en frisørelev skal øve sig i at klippe andet end dukker, eller hvis en frisør skal træne op til en konkurrence.

Næste gang du er hos din frisør, kan det derfor godt betale sig at høre, om du kan få lov til at lægge hår til disse gratis klipninger. Har du først tilbudt din hjælp, vil du sandsynligvis blive spurgt igen en anden gang. En gratis klipning kan derfor være et smart træk, hvis du vil spare mange penge i fremtiden.

Og hvad med farver og striber?

Hvis dit hår ikke bare skal klippes, men også skal farves, kommer du for alvor ud i en dyr omgang. Derfor bør du overveje grundigt, om en farvning i virkeligheden er noget, som du vil have.

Beslutter du dig for at gå all-in, er det vigtigt, at du er tydelig over for din frisør, når du fortæller, hvad du ønsker. På den måde er der nemlig større chance for, at du ender med et resultat, som du er tilfreds med.

Ved at følge disse tips, kan du altså spare en hel del penge, når du går til frisøren!